Affald

Al dagrenovation skal pakkes ned i lukkede affaldsposer, inden det smides ud i de nedgravede affaldscontainere ud for Skovvangsvej 24 (nabobygningen). Foreningens, renovationsfirmaets og Aarhus Kommunes anvisninger skal følges.

Det er ikke tilladt at henstille eller henkaste affald på foreningens fællesareal ud over på de områder, der er indrettet til det. Fjerner du ikke affald, herunder byggeaffald, der er blevet anbragt i strid med husordenen, vil affaldet blive bortkørt på din regning. Du vil modtage rimelig varsling.

Afbrænding af haveaffald er ikke tilladt.

Storskrald

Ejerforeningen har en aftale med Kredsløb om ugentlig afhentning af storskrald.

Storaffald skal stilles pænt og rydeligt på græsarealet mellem indkørslen fra Skovvangsvej og det første træ, således at storskraldet kan afhentes af Kredsløb.

Storskrald må kun henstilles på arealet onsdag mellem kl. 18:00 og midnat. Så bliver storskraldet afhentet i løbet af torsdagen.

Der må udelukkende henstilles genstande som overholder Kredsløbs definition af storskrald.

Andet affald skal enten i de nedgravede affaldscontainere ud for nr. 24, eller køres til een af Kredsløbs genbrugsstationer.

Henstilles affald, der ikke overholder betingelserne for storaffald (se nedenfor), vil affaldet blive bortkørt på din regning. du vil modtage rimelig varsling.

Vi henstiller venligst til, at dette overholdes, da der ikke ser kønt ud med affald, der ligger og flyder mange dage i træk.

Hvis det ikke fungere for dig, er du velkommen til at bestille afhentning ved Kredsløb.

Der må IKKE henstilles affald eller storskrald andre steder.

Hvad er storskrald
Du kan finde oplysninger om, hvad du må stille som storskrald hos Kredsløb. For andre typer af affald henvises til affalædscontainere eller genbrugsstationerne.